Tidlig kvensk bosetning i Kautokeino og Karasjok

Illustrasjon

Svenske kilder beretter at da kong Carl X1 i 1660 lot bygge kirke i Kautokeino var det der bare 6 fastboende kvenske familier.

Fra Nils Vibe Stockflets bok «Kundskap om fjellfinnene i Kongeriket Norge (Stockflets N.V. 1848 s.223) siteres:

Stedet (Karasjok) ble aller først beboet for noget over hundrede Aar siden, da nogle Qvæner nedsatte seg her, for å leve av Qvægavl og Laxefiske. De blandede sig med omvandrende Fjellfinner (Fjeldlapper), af hvilke nogle formodentlig de fattigste, tid efter anden ogsaa fæstede fast Bopæl, og begynte at leve som Qvænerne. De bleve snart talrigere enn disse, og nu anse man i alminnelighet hele Folkemengden som Fjeldfinner (Fjeldlapper), uagtet de ingen Rensdyr have.

Klædedrakten og Sproget er Fjeldfinnenes (Fjeldlappernes); dog forstaas og tales ogsaa Findlandsk, og i de fleste Beboeres fordeelaktige Legemsbygning og Ansiktsdannelse mærkes en stor Forskjell fra de ublandende Finners (side 96)

I Karasuando hendte det, at de svenske Fjellfinner under deres opphold i Tromsødalen, for dette Opphold på norsk Territorium maa betale en Avgift til Sorenskriveren på Tromsø, (side 207)

Da jeg i året 1832 var i København, fik jeg til Universitets-Bibliotek i Christiania af Hr.Instutut-Bestyrer von Westen et av Thomas v. Westens forfattet utrykt Manuskript om den Finske Mission og Mythologi. Finnernes Antal opgives af von Westen i året 1824 ikkuns til 7231.